brugt-it er blevet en rigtig stor ting, og vi har heldigvis sat fokus i nyere tid på, at vi skal genbruge det så meget, som vi kan.
Det handler ikke bare om, at vi forsøger at bruge det så længe, som det kan holde til, selvom det er blevet umoderne, men at vi også ser, om vi kan omdanne det til noget andet, som vi kan benytte det til.
For der er – desværre – mange, som der arbejder i elektronikbranchen, som der sørger for, at når man laver et nyt produkt, også selvom det er et i samme serie, så skal det helst ikke virke bagud med tidligere modeller og da slet ikke med kommende.
Derfor er det stadig en enhed for sig.
Det er selvfølgelig imponerende, så hurtigt man kan udvikle nyt, men måske holder man også lidt igen med landvindingerne, så man kan samle det sammen til næste udgivelse, og det er jo kun smart, så det egentlig er parat, men det er også et led i en strategi om, at man hele tiden skal udsende noget nyt, som man overbeviser forbrugerne om, at de skal have fat i, fordi de snart ikke kan bruge det gamle længe endnu.
Og så er der konspirationsteorier om, at meget IT er sat til at udløbe af sig selv, for forretningerne får ikke så meget ud af, at du kan bruge det samme produkt længe.
Vi skal værne om det brugte IT, som vi har
Der findes områder i Afrika, der ligner skrotlossepladser, og det har desværre noget at gøre med, at det er her, at vi sender alt vores brugte IT til, når vi ikke gider have det mere, så vi behandler det på samme måde som menneskerne: Andenrangs.
Dette skal vi have gjort op med, og det gør vi ved, at både du og jeg ser på, hvordan vi kan udnytte det IT, der er både lidt og meget brugt, for vi skal have udnyttet det så lang tid som muligt.
På den måde kan vi sende et signal til producenterne om, at det ikke er en måde, som vi har lyst til at leve under.