Der er nogle armbånd, som man tager på til særlige anledninger, og det kan være nogle armbånd til kvinder, hvor fruen har en mindre samling derhjemme, hvor der bliver udvalgt nogle efter, om man skal til fest, dyr middag, i byen, eller man skal besøge naboerne.
Så er der børnene, der kommer med hjemmelavede armbånd til en, som man da også tager på ved anledning for at gøre dem glade, for de armbånd er ikke særligt pæne, og de nemt i stykker, men de er trods alt lavet med kærlighed.
Men måske har man også et favoritarmbånd, som man købte, da man var yngre, eller man fik på en ferie, eller det var en gave fra en, som man ikke ser længere.
Det er så dette armbånd, som man går med det meste af tiden, og faktisk sker det tit, at man ikke tager det af over flere dage, for man kan lide at have det på, og det er blevet noget af ens identitet, at man har det på.
Og hvis man taber det, så var det trods alt sådan, det skulle gå, for man gider ikke gemme det væk og aldrig se på det, når det trods alt er blevet lavet for at blive brugt.
Det kan armbåndet bare ikke holde til
Så man er heller ikke så bange for at tabe det, for det var ikke så mange penge værd, men det havde stor affektionsværdi. Men derfor har et armbånd heller ikke godt af at blive gået med hele tiden.
Det kan smitte farve af på en, og hvis det er noget billigt metal, så kan det også ses på ens arm.
Man bør derfor tage armbåndet eller armbåndene af i en periode, og man kan så også lige se på, om det skal repareres, inden man kan begynde at gå med det igen.
Måske begynder det armbånd at stramme med tiden, eller man begynder faktisk at blive træt af at gå med, og så er det på tide, at man pakker det væk, så man kan gemme det som et klenodie, for i sidste ende er det trods alt bedre, end at man ender med at tabe det.